Lige nu:

Lean Law - et UNIVERSADVOKAT-koncept

Det er ganske let – og måske endda fristende – på den ene eller anden måde at puste juridiske opgaver op, eller i hvert fald ikke at tænke på at begrænse dem. Ofte sker det sikkert i konsekvens af vanetænkning og med udgangspunkt i en akademisk frem for en forretningsmæssig baggrund (medmindre man tænker forretningsmæssig egeninteresse).

Begrebet Less is more er et af UNIVERSADVOKATERs vigtigste arbejdsprincipper, og det adskiller os ganske væsentligt fra mange andre rådgivere. I hvert fald på den måde, at vi er yderst bevidste om princippet, som vi også kalder Lean Law. Det betyder i al sin enkelthed, at klienten får mere ud af, at der skrives mindre.

Less is more er ikke udtryk for indskrænket rådgivning eller for discountrådgivning, men for en rådgivning begrænset til det nødvendige, hverken more or less. Det er selvsagt et princip, der skal anvendes med professionel lempe, således at fx kontrakter ikke koges for langt ned.

"Less is more"

Less is more er et begreb, der stammer fra digtet ”Andrea del Sarto” fra 1855 af den engelske digter og dramatiker Robert Browning. Meget senere blev begrebet adopteret af fx Ludwig Mies van der Rohe og af forskellige designere, som gennem enkelhed og minimalisme ville skabe harmoni og optimal anvendelighed – og undgå at forfalde til det overdrevne, pyntesyge.

UNIVERSADVOKATERs Less is more-princip giver dig som klient bedre overskuelighed, større fokus på det essentielle og lavere honorarer. Princippet gennemsyrer alle vores arbejdsprocesser.

Når det eksempelvis gælder kontrakter, er vores første tanke ikke, hvad der skal stå i kontrakten, men om en kontrakt overhovedet er nødvendig. Nogle gange kan du faktisk være bedst tjent med ikke at have en kontrakt, fx fordi man på forhånd ved, at du ikke kan forhandle dig til en retsstilling, der stiller dig gunstigere end de regler, der gælder uden kontrakt. Næste tanke er i givet fald ikke, at en bestemmelse skal med i kontrakten, men om den kan undværes. Rigtigt mange kontrakter indeholder bestemmelser, der i bedste fald er overflødige, fx om definitioner, parterne, lovvalg, værneting og fortolkning.

Lad os nævne nogle få konkrete eksempler på vores Less is more-tilgang: 

  • En klient ville gerne have bistand til at udarbejde selskabets persondatapolitik med henblik bl.a. på offentliggørelse på selskabets hjemmeside. – Klienten blev noget overrasket over at høre, at der ikke er krav om, at man har nedfældet en persondatapolitik og derfor naturligvis heller ikke om offentliggørelse. Det gav klienten et helt andet perspektiv, at der er tale om nice to have, ikke need to have. 
  • Vi har mange gange bistået virksomheder, der ville have vores hjælp til at udfærdige cookiebannere til deres hjemmesider, således at de kunne indhente samtykke til cookies. Virksomhederne har uden undtagelse fundet cookiebannerne stærkt generende, fordi de besværliggør markedsføring og salg. Vi har her kunnet oplyse klienterne om, at tekniske cookies ikke kræver samtykke. Ofte har virksomhederne herudover kun benyttet analyse-cookies (typisk Google Analytics). I så fald har vi kunnet glæde med, at man overhovedet ikke behøver et cookiebanner, hvis man slår analyse-værktøjet fra; alternativt kan man i nogle uger ad gangen benytte fx Google Analytics og kun i disse perioder bruge et  cookiebanner. 

Bevidst eller ubevidst?

Som virksomhedsejer/leder mærker du dagligt vægten af mere eller ofte mindre meningsfyldte love, bekendtgørelser, direktiver og forordninger fra Christiansborg og Bruxelles – GDPR, cookies, hvidvask, whistleblowing, indberetninger … 

Mængden, omfanget og omkostningerne er stærkt belastende og nærmer sig det livstruende for nogle små og mellemstore virksomheder. 

Har du overvejet, om dette stigende tryk er udtryk for inkompetence fra politikernes side – eller for en helt bevidst strategi om at fremme de helt store virksomheders interesser?

  • Mange tror, at man altid skal have fotosamtykke, når man skal opbevare billeder af medarbejdere. Det er ikke et generelt krav, og man bør som virksomhed naturligvis orienteres om, at man i givet fald indhenter fotosamtykke ud fra et ønske om at informere, ikke for at ”være compliant”. De fleste vil formentlig fravælge fotosamtykke som unødigt bureaukrati. 
  • Det er en udbredt, men fejlagtig opfattelse, at der altid skal indgås en databehandleraftale, så snart der udveksles personoplysninger mellem virksomheder. I nogle tilfælde kan parterne imidlertid ikke opdeles i en databehandler og en dataansvarlig, da begge parter ofte er selvstændigt dataansvarlige. I så fald skal der ikke indgås en databehandleraftale; parterne er hver især dataansvarlige, og er således – hver især – selvstændigt ansvarlige for, at behandlingen er lovlig. Vi har set mange eksempler på, at man alligevel opretter en, typisk fejlbehæftet, ”databehandleraftale”.
  • Vi har set adskillige eksempler på virksomheder, der er gået ud fra, at man ifølge hvidvaskreglerne skal legitimere enhver kundeforbindelse ved indhentelse af kopi af pas og kørekort eller tilsvarende. En sådan forpligtelse gælder imidlertid langt fra i alle tilfælde, og det vil endda kunne være i strid med GDPR at indhente og opbevare sådan legitimation, hvis hvidvaskloven eller anden lovgivning ikke kræver det. 

Måske hører du eller din virksomhed til dem, der har fået leveret en vare uden at vide, at du ikke behøvede den …

Dudal Webdesign