Det gamle Aarhus - Vores historiske adresse

Vi har klienter over hele Danmark og mange steder i den store verden, men vores base er Vestergade 3 i Aarhus - et sted spækket med atmosfære og historie.

En mørkebrun Hundehvalp af Schæferracen, med hvidt Bryst og lyse Poter, lydende Navnet "Rinaldo", er bortløben den 7. ds. For Tilvejebringelsen af samme udloves en god Douceur af Frits Petersen Vestergade 3.

Aarhus Stiftstidende, 8. september 1871 

Spejdermuseet Århus etableredes i 1988 af Det Danske Spejderkorps, De grønne Pigespejdere, KFUM-Spejderne og Sct. Georgs Gilderne.

Indtil 2016, hvor det flyttede til Søren Nymarksvej, havde museet til huse på 1. sal i forbygningen Vestergade 3.

AarhusWiki
om Vestergade

Vor Frue Kloster i Aarhus var oprindeligt et Dominikanerkloster. Dominikanermunkene kaldes også Sortebrødre eller Tiggermunke.
 
Bag klosterets opførelse, der fandt sted over en periode mellem 1221 og 1246, stod en aarhusianer, Salomon, der var indtrådt i Dominikanerordenen i Verona i 1220. Klosteret opførtes i tilknytning til Vor Frue Kirke (dengang domkirken Sankt Nikolaj Kirke), der kom til at tjene som klosterkirke. Kloster og kirke lå dengang uden for byens volde og grave.
 
Sortebrødrene forlod Aarhus og klosteret omkring nytår 1530. Umiddelbart derefter blev patienterne fra byens to forfaldne hospitaler, Helligåndsgården og Sankt Karens Gård, overført til de tomme klosterbygninger.
 
I 1541 bestemte Christian den 3., at klosterbygningerne skulle være hospital – Helligåndshus - for fattige og syge fra Aarhus og opland og Randers og Horsens.
 
Klosterbygningerne blev renoveret og om- og tilbygget op gennem de følgende århundreder, senest i større omfang i slutningen af 1870’erne, hvor de stort set fik det udseende, de har i dag. Fra 1856 anvendes bygningerne til hjem for værdigt trængende, indtil 1923 også på kost. I dag indeholder de en lille snes lejligheder for ældre borgere.
 
Navne som Klostertorv, Klosterport og Gl. Munkegade vidner om, at området før reformationen i høj grad var befolket af munke, og efter reformationen også af nonner. Nonnerne blev på stedet helt indtil 1980’erne; de fleste af dem havde Sct. Josephs Hospital i Bülowsgade som daglig arbejdsplads.
 
universadvokaters adresse Vestergade 3 er mere nutidshistorisk nok mest kendt for i mange år indtil 2017 at have huset Jacob’s Bar BQ. Advokatfirmaet har imidlertid til huse i det, der - bortset fra middelalderlige kloster- og kirkebygninger - er en af byens ældste og mest velbevarede ejendomme fra midten af 1700-tallet.
 
Hvad der i dag i gadeplan er tilbage af klosterbygningerne ligger en hundrede meter fra vores adresse, men i middelalderen var Vestergade 3 en del af Aarhus’ Helligåndshus’ område.
 
Moesgaard Museum udgravede bygningsrester fra Helligåndshuset i 2003 og fandt i ejendommens kælder bl.a. levn af en brønd, som hospitalet har benyttet, og fra seks begravelser.
 
I sommeren 2020 gravede Moesgaard Museum på ny i universadvokaters gård. Man fandt bl.a. kvadersten, der kunne tyde på, at der har ligget en klosterbygning af en art på stedet. Samtidig har stedet dog med sikkerhed været kirkegård, idet man også fandt de jordiske rester af et ungt menneske.

Nogle få skridt fra UNIVERSADVOKATERs kontor ligger Vor Frue Kirke, der kan føre sine ældste bygningsdele tilbage til år 1080.

Allerede i år 930 opførte Kong Frode imidlertid en stavkirke på stedet, Trefoldighedskirken. Den nedbrændte i 1051.

Vor Frue Kirke var Aarhus' første domkirke.

Kirkens hjemmeside

AarhusWiki

Vestergade er en af meget få gader med egen sang - Gnags' Slingrer ned ad Vestergade fra 1983.

Musikvideoen, der - meget naturligt - optoges i Vestergade, er en af de første egentlige musikvideoer produceret i Danmark (efter Tøsedrengenes Sig du kan li mig fra 1981). Den er en helt lille tidslomme.

Decimalvægte & Kreaturvægte i alle Størrelser fra 100 til 10.000 Pds. Bæreevne, solidt og godt forarbeidede, leveres til Tidens billigste Priser fra Hans Sørensens Vægtfabrik, Vestergade 3 i Aarhus.

24/8 1878

At exam. juris J.P. Schmidt, boende paa Vestergade No. 3, er indtil videre antaget i M. Sørensens sted som Kæmner her i Byen, og at han, som saadan, forestaaer Kæmner-Kassens Indtægter og Udgifter, det bliver herved bekjendtgjort. Aarhus, d. 16. Juli 1822. Magistraten.

De følgende to fotografier med tekst er fra Bue Becks bog "Hugo Matthiessens Aarhus 1917" (Aarhus Byhistoriske Udvalg, 1999):