English

universadvokater.dk

Klik på menuen i øverste højre hjørne for Overblik - Emner - Søgning - Nyeste indlæg - Sprog
Hit the menu in the top right corner for Overview - Topics - Search - Latest posts - Language

Invitation til en helt speciel aften

Intim-koncert

universadvokater inviterer klienter og forretningsforbindelser til klassisk klaverkoncert i pianobaren på vores Aarhus-kontor fredag den 31. maj 2024 kl. 19,00.

Den fremragende polske koncertpianist Aleksandra Brobowska, der har turneret over store dele af verden, spiller bl.a. Beethoven, Chopin, Mozart, Debussy og Bach.

Koncerten ventes at vare ca. 2 timer incl. pause. Der serveres en lille forfriskning undervejs.

Tilmelding på mail@universadvokater.dk (gratis for klienter og forretningsforbindelser).

Læs om Aleksandra Brobowska i vedhæftede fil eller på http://aleksandrabobrowska.eu/

Man påstår, at vi er et anderledes advokatfirma ...

Aarhus

- 74 KB

universadvokaters Aarhus-kontor Vestergade 3

Den ene af kontorets længer er opført i midten af 1700-tallet som del af en dengang 4-længet købmandsgård. Den anden var i mange år kendt som Jacob's BarBQ's pianobar. Ejendommen var engang kirkegård for det nærliggende kloster, senere helligåndshus, nu Vor Frue Kirke, og under vores fødder hviler adskillige af vores aarhusianske forfædre.

Læs mere her, hvis stedets historie interesserer dig.

Svendborg

- 41,5 KB

universadvokaters Svendborg-kontor Havnepladsen 2A

Den statelige bygning opførtes i 1928 til skibsmæglerfirmaet Hude & Søn, der etableredes i Svendborg i 1852 af Eiler Wilhelm von der Hude. Bygningen ligger i forlængelse af Svendborgs havnepakhus, hvis første del opførtes i 1873.

Kontoret ligger 5-10 meter fra kajen i Danmarks nok bedst bevarede havnemiljø. Øhavets færger og turbåde til Ærø, Drejø, Skarø, Hjortø, Thurø og Tåsinge afgår ganske få skridt fra kontoret.

Læs mere her, hvis stedets historie interesserer dig.

- 38,1 KB

LEDER

Bæredygtighed og/eller bureaukrati

I december 2022 vedtog Europa-Parlamentet og EU-Rådet et direktiv, der opdaterer en tidligere forordning om virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Direktivet betyder en samlet set voldsom ekstra bureaukratisk byrde for erhvervslivet, uden at det i  sig selv kan forventes at gøre en tilnærmelsesvist forholdsvis forskel for miljøet.

Virksomheder skal i den meget korte og overordnede version rapportere om

  • deres CO2-aftryk - herunder hvor meget, hvert enkelt produceret komponent belaster med CO2. Beregningen skal foretages for hele forsyningskæden.
  • planer for at medvirke til at begrænse den forventede temperaturstigning til 1,5 grader, jfr. Paris-aftalen.
  • virksomhedens modstandsberedskab i relation til risici vedrørende bæredygtighed.
  • virksomhedens afhængighed af forhold, der gør det vanskeligt for den at blive bæredygtig.
  • virksomhedens bæredygtighedspolitikker.
  • hvordan negativ bæredygtighedspåvirkning kan forebygges og afhjælpes.

I den ligeledes forenklede version skal

  • virksomheder med over 500 ansatte rapportere fra 2024.
  • virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår falder ind under mindst to af tre kriterier, rapportere fra 2025 (eller senere): 1) balancesum på over 156 mio. kr., 2) nettoomsætning på 313 mio. kr. eller mere og 3) mere end over 250 ansatte.
  • Børsnoterede SMVer omfattes fra 2026, men kan vente med at rapportere til 2028.

Til gavn for miljøet, tjah? - Til hjælp for bestående virksomheder og iværksætteri? Dumt spørgsmål! Og som så meget andet, der i disse år kommer fra lovgiverne for eksempel vedrørende AI voldsomt monopolskabende og dermed destruktivt for SMVer.

Læs direktivet her.

Vores arbejdsområder

Vi arbejder blandt andet, men ikke kun, med

  • Andelsboliger
  • Ansættelsesret
  • Arbejdsskader
  • Arv
  • Bankjura
  • Bestyrelsesarbejde
  • Bodeling
  • Bolig i udlandet
  • Byggeret
  • Børn
  • Compliance
  • Databeskyttelse (GDPR)
  • Design
  • Domæner
  • Due diligence
  • Dødsboer
  • E-handel
  • Ejendomsadministration
  • Ejendomsprojekter
  • Ejerboliger
  • Eneforhandling
  • Entrepriseret
  • Erhvervsejendomme
  • Erstatning
  • Familieret
  • Fast ejendomsregulering
  • Finansiering
  • Fogedret
  • Fonde
  • Foreninger
  • Forsikring
  • Forvaltningsret
  • Forældreansvar
  • Forældremyndighed
  • Forældrekøb
  • Franchise
  • Fremtidsfuldmagter
  • Fuldmagter
  • Fusioner
  • Generationsskifte
  • Gældssanering
  • Hvidvask
  • Immaterialret
  • Inkasso
  • Insolvens
  • Internationale retsforhold
  • Internetret
  • IT-ret
  • Iværksætteri
  • Konkurrenceret
  • Konkurs
  • Kontrakter
  • Landbrug
  • Leasing
  • Lejeret
  • Likvidation
  • M&A
  • Markedsret
  • Miljøret
  • Omstrukturering af selskaber
  • Ophavsret
  • Patentret
  • Patientskade
  • Personaleforhold
  • Personret (umyndige mv.)
  • Personskade
  • Plagiering
  • Planlovgivning
  • Produktansvar
  • Rekonstruktion
  • Retssager
  • Rådgiveransvar
  • Sameje
  • Samliv
  • Samvær
  • Selskabsret
  • Separation
  • Skilsmisse
  • Skovbrug
  • Sportsret
  • Stiftelse af selskaber
  • Testamenter
  • Tvangsfjernelse
  • Turisme og feriehuse
  • Tvangsauktion
  • Udbudsret
  • Udlejningsejendomme
  • Varemærker
  • Virksomhedsomdannelse
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Virksomhedspant
  • Virksomhedsstrategi, -udvikling og ledelse
  • Voldgift
  • Værgemål
  • Ægtepagter

Har du som virksomhed fortsat pligt til at tage mod kontanter?

Ja, som hovedregel har butikker og andre virksomheder pligt til at tage mod kontanter, når der handles mellem kl. 06 og 22. Blandt de få undtagelser er nethandel og ubemandede selvbetjeningsfaciliteter, fx tankstationer.

Forbrugerombudsmanden har i juni 2023 offentliggjort en afgørelse, hvori han bestemte, at en iskiosk på Amager skulle betale en bøde på kr. 25.000 for at afvise kontanter. Iskiosken undskyldte sig ellers med, at man ikke ville have med kontanter at gøre af hygiejniske årsager og pga den forøgede røveririsiko.

Se afgørelsen.

LEDER

Systematiseret lovsjusk fra Folketingets side

Tænketanken Cepos offentliggjorde lige efter nytår (2024), at Folketinget under den nuværende regering i snit har brugt 53 dage på at behandle lovforslag.

Forud for folketingsvalget i 2022 var der bred politisk enighed om, at det er nødvendigt at nedsætte tempoet for at højne kvaliteten af nye love.

De 53 dage skal imidlertid sammenholdes med, at forgængeren, S-regeringen, brugte i gennemsnit 55 dage og de forudgående seks regeringer mellem 64 og 77 dage. Igen er der således tale om, at ledende partier og politikere siger ét, men gør noget andet.

Hastværket betyder bl.a., at de interesseorganisationer og andre, der berøres af kommende love, og som har et indgående kendskab til de pågældende emneområder, får så korte høringsfrister, at de bliver tvunget til også at sjuske med deres bidrag. Fx var høringsfristen i forbindelse med Store Bededags-loven 7 dage (incl. weekend).

I et indlæg i Berlingske 16. januar 2024 skriver lektor på Københavns Universitet, dr.jur. Rasmus Grønved Nielsen, at det dårlige lovforberedende arbejde bl.a. har den betydning, at domstolene ikke kan blive ved med generelt at tillægge lovenes forarbejder helt afgørende betydning, når afgørelser skal træffes og domme afsiges.

Virkningen er, at vi uden egentlig at ville det og udelukkende på grund af politikernes manglende prioritering af grundighed og kvalitet bevæger os mere og mere i retning af Common Law-systemet, der er fremherskende i England, USA og store dele af verden i øvrigt. Her er det i langt højere grad end hos os domstolene fremfor detaljeret og klar lovgivning, der fastlægger de juridiske spilleregler.

Mange ting omkring vores retssikkerhed har i de senere år bevæget sig i en helt forkert retning domstolenes sagsbehandlingstider, forringede muligheder for retshjælp, småsagsprocessen for blot at nævne nogle enkelte ting. Lovsjuskeri er blot endnu en brik i tendensen.


Ny lov om ansættelsesbeviser

Den 11. maj 2023 vedtog Folketinget den nye lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, der træder i kraft den 1. juli 2023. Loven implementerer det EU-retlige arbejdsvilkårsdirektiv og erstatter den nuværende ansættelsesbevislov dog således, at en del af arbejdsgivers oplysningspligter efter ansættelsesbevisloven videreføres i den nye lov.

Loven gælder for alle medarbejdere i ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt 3 timer pr. uge i en referenceperiode på 4 på hinanden følgende uger. Der er således tale om en lovgivningsmæssig stramning i forhold til den nuværende lov, der gælder, hvis ansættelsesforholdet har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.

Loven vil også gælde, såfremt der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde før ansættelsesforholdets begyndelse.

Efter den nye lov skal de væsentligste oplysninger senest gives til medarbejderen inden 7 kalenderdage efter ansættelsesforholdets start, og den øvrige del af oplysningerne skal gives til medarbejderen inden en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Herved er der også for en del af oplysningerne vedtaget en stramning, da det følger af den nuværende lov, at alle oplysningerne skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.

De væsentligste oplysninger, som skal gives inden for de første 7 dage af ansættelsen er bl.a.:

  • Parternes navne og adresser
  • Arbejdsstedets beliggenhed
  • Stillingsbetegnelse eller titel
  • Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt
  • Medarbejderens løn m.v., samt lønnens udbetalingsterminer, og
  • Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid

Senest en måned efter ansættelsesforholdets start skal medarbejderen skriftligt oplyses om eventuelle øvrige oplysninger, der ikke allerede er givet, herunder bl.a.:

  • Medarbejderens rettigheder med hensyn til betalt ferie eller andet fravær med løn
  • Opsigelsesvarsler
  • Ret til uddannelse som arbejdsgiveren eventuelt tilbyder, og
  • Angivelse af kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer ansættelsesforholdet

Det vil dog i praksis oftest være nemmest at give medarbejderen alle oplysninger samtidig inden 7 kalenderdage af ansættelsesforholdets start.

Som noget nyt indfører loven en række mindstekrav til medarbejderes arbejdsvilkår. Bl.a. kan en aftalt prøvetid fremover ikke overstige 6 måneder, og arbejdsgiver må ikke hindre en medarbejder i at tage arbejde for andre arbejdsgivere, medmindre arbejdet er uforeneligt med ansættelsesforholdet.

Den nye lov gælder for alle medarbejdere, der ansættes efter den 1. juli 2023, og vi anbefaler derfor, at arbejdsgivere opdaterer deres standard ansættelseskontrakter m.v., således at de efterlever de nye regler.

Medarbejdere, der er ansat før 1. juli 2023, skal dog ikke have et nyt ansættelsesbevis eller tillæg hertil, selv om ansættelsesbeviset ikke opfylder arbejdsgiverens oplysningspligt efter den nye lov. Hvis medarbejderen anmoder om det, skal arbejdsgiveren udlevere de manglende oplysninger senest inden for 8 uger, efter medarbejderen har anmodet herom. 

Såfremt arbejdsgiveren ikke iagttager oplysningspligten eller i øvrigt ikke handler i overensstemmelse med loven, kan medarbejderen tilkendes en godtgørelse.

Har du brug for rådgivning om de nye regler, eller ønsker du bistand ved opdatering af standard ansættelseskontrakter, kan du kontakte Andreas Olesen på ao@universadvokater.dk.


Én lejelov – En dyr omgang?

Den nye lejelov kombinerer den gamle lejelov og lov om boligforhold og trådte i kraft den 1. juli 2022. Kort tid efter udgav Indenrigs- og Boligministeriet en ny standardkontrakt, den såkaldte typeformular A, 10. udgave.

Siden den 1. januar 2023 har samtlige udlejere i landet været forpligtiget til at benytte den nye typeformular ved indgåelse af nye lejemål, men det er langt fra alle, der har været opmærksomme på det.

Hvis der er brugt en forkert typeformular, vil samtlige vilkår i lejekontrakten, der pålægger lejeren flere pligter end hvad der fremgår af lejeloven, nemlig være ugyldige. Det betyder blandt andet, at udlejer har den indvendige vedligeholdelsespligt. Lejer skal derfor fx ikke male lejemålet ved fraflytning, medmindre der er tale om misligholdelse.

Herudover er der stramme regler for bl.a. opkrævning af aconto-forbrug og huslejereguleringen, som ligeledes kan have stor betydning for det enkelte lejemål. Det er derfor utroligt vigtigt at vide, hvad der faktisk gælder for det enkelte lejemål.

Har du brug for rådgivning om de gældende regler, hjælp til en konflikt eller ønsker du bistand ved opdatering af lejekontrakt, er du velkommen til at kontakte os.

Sommerhuse, turisme, ferieparker, husbåde, campingpladser, ferielejligheder … 

Advokat Gitte Nedergaard

... det er nogle af advokat Gitte Nedergaards store arbejdsområder, og det har de været siden 1988.

Gitte kunne ikke drømme om selv at nævne det, men hun er utvivlsomt den advokat i Danmark, der har størst erfaring på området ferie, fritid og turisme, når det gælder jura.

Hun repræsenterer sommerhuskøberen eller -ejeren i Thyborøn, men hun er også advokat for fx brancheforeninger på området og nogle af de allerstørste feriehusformidlere og ferieparker. Mange af de mest principielle domstols- og andre afgørelser fra de seneste 3-4 årtier bærer hendes fingeraftryk, og hun har gennem årene efterhånden mange gange lobbyet på Christiansborg og i EU-regi. Faktisk skrev hun for en del år siden teksten til et lovforslag på sommerhusområdet, som ville være blevet vedtaget, hvis ikke et uventet folketingsvalg var kommet på tværs.

- 22,7 KB

Vi kunne godt stille Gitte et par nørdede spørgsmål om planlovgivning, moms på sommerhusformidling eller udlændinges køb af sommerhuse eller husbåde i Danmark, men spørger i stedet:

- Er du selv sommerhusejer?

- Ja, men nok et lidt atypisk sommerhus: en ensomt beliggende lille, gammel skolebygning midt på heden i Vendsyssel tæt ud mod Jammerbugten, som vi gennem årene har moderniseret en del. Der hører ganske meget hede til ejendommen, og vi er leverandør af porse til næsten alt porsesnaps, der fremstilles professionelt i Danmark.

- Du har ført hundredvis af retssager om sommerhuse. Hvis du nu glemmer principsagerne og sagerne om millioner af kroner, men tænker mere på underholdningsværdien

- Ja, den slags sager har der også været mange af. Der var fx hesten, som stak af fra folden, fordi ejeren havde glemt at lukke ledet, forvildede sig ind på en sommerhusgrund og gik ind ad den åbne dør til poolrummet og plumpede i poolen. Hvem skulle betale den kæmpe erstatning hesteejeren eller sommerhusejeren? Ingen af dem kunne jo finde ud af at lukke ordentligt og det havde været nødvendigt at løfte først taget af sommerhuset og derefter badegæsten op af poolen med en byggekran

- Så var der den tyske sommerhuslejer, der gik til retten for at få sine penge tilbage, fordi der 300 meter fra huset lå en gammel tyskerbunker. Det generede hans nationale stolthed at skulle se på den i ferien - selv om det måske var hans egen bedstefar, der havde siddet på lur i den. Dommeren mente nu, at lejeren måtte leve med udsigten

- Eller sommerhusfamilien, der midt om natten blev vækket af hundredtusind stankelben, som invaderede huset. Det viste sig, at husejeren for kort tid siden havde fået lagt nyt stråtag. Stråene var købt billigt i Polen, og en af grundene til, at prisen var god, var, at stråsælgeren havde undladt at tørre stråene ordentligt, så stankelben-æggene i dem ikke var blevet ødelagt.

- Tak, Gitte

- I skal også lige have den med om den blå familie, der en vinterdag troppede op på udlejningsbureauets kontor og forlangte erstatning, fordi de alle havde skiftet hudfarve, da de hoppede i luksushusets pool. De påstod, at poolservicefirmaet slet ikke havde styr på dosering af klor og andre kemikalier. Under retssagen viste en laboratorieanalyse, at blåfarvning var en kemisk umulighed, så jeg gad nok vide, hvordan de havde farvet hele den lille familie blå fra top til tå. Og om de har fået farven af her mange år efter, griner Gitte

-------------

Læs mere om Gitte Nedergaard.

Kontakt advokat Gitte Nedergaard, hvis du har brug for kompetent hjælp inden for ferie, fritid og turisme.

Virksomhedsstart?

Iværksætter - start-up'er - entrepreneur ...

Iværksætter, start-uper, entrepreneur ... der er adskillige ord for jer, der har fået en mere eller mindre unik forretningsidé og bygger en virksomhed op omkring den.

Forløbet fra idé over planlægning til udrulning og drift er for mange en proces, der involverer ingen eller for få rådgivere og sparringspartnere - eller de forkerte.

Jørgen Pedersen er en af særdeles få advokater, der har virkelig hands on-erfaring, når det gælder virksomhedsstart. Ikke alene har han som advokat hjulpet hundredvis af klienter med at etablere deres virksomheder inden for alverdens brancher - han er serieiværksætter. Gennem årene har han selv stiftet, ledet og drevet virksomheder bl.a. inden for brancher som parkering, inkasso, teknologiudvikling, telemarketing, facility management, udvikling af apps, virksomhedsrådgivning (strategi og ledelse), bogforlag, livsstilsportal, vagt og sikkerhed, kursusvirksomhed og ikke at forglemme: advokatvirksomhed.

Læg så dertil at Jørgen personligt har udviklet en række unikke forretningskoncepter og selv har detaildesignet nyskabende elektronikbaseret hardware og adskillige apps. En bred erfaring som erhvervsadvokat, der så småt nærmer sig de 50 år, skader næppe heller i forhold til at kunne yde start-ups inspiration og virkelig kvalificeret rådgivning.

I hele sit professionelle liv har Jørgen arbejdet internationalt, og han har et meget omfattende netværk jorden rundt. Han var således en af otte advokater, som i 1990 stiftede det, der hurtigt blev - og stadig er - et af de største og mest anerkendte globale advokatsamarbejder. I 18 år var han en del af samarbejdets bestyrelse og i 8 år en af dets direktører.

Ikke mange er lige så godt rustet til at rådgive kompasset rundt om det at starte, udvikle og drive virksomhed. Solid juridisk viden, men mange andre forudsætninger er mindst lige så vigtige for klienten - praktisk erfaring, en innovativ tilgang, jordforbindelse, evnen til at inspirere, et godt kontaktnet, viljen til at sige tingene lige ud, også dem klienten ikke vil høre ...

- 39,6 KB

Her er nogle af Jørgens observationer omkring det at starte virksomhed. De er pillet ud af en længere samtale. Under samtalen understreger han, at hans bemærkninger i princippet gælder uanset, om man skal starte en mere eller mindre traditionel VVS-forretning i lokalområdet eller et high tech AI-selskab med ambitioner om kontor i New York.

  • "Ingen bør satse familie og privatøkonomi på et nyt projekt. Men alt andet skal være all-in.  120%! - Ellers skal man lade være."
  • "Jeg har set så mange tilfælde, hvor iværksættere sparer tåbelige steder fx bare stifter et selskab på nettet uden at ane, hvilken virksomhedsform, der er den bedste for dem. Regningen kommer så senere hen, bare mange gange større."
  • "Somme tider har jeg spekuleret over, hvorfor man kalder dem alle sammen Business Angels. Jeg har mødt flere Business Devils end angels. Og så en del engle, der bare flyver rundt på må og få med en pose penge."
  • "Den nystartede virksomhed er stifterens lille baby, og sådan skal dét være. Men man må ikke kvæle babyen ved at forhindre den i at vokse og udvikle sig, fordi man ikke vil dele forældremyndigheden med andre. Andre kan måske noget, man ikke selv kan." 
  • "Ud af munden på bankrådgivere kommer der sjældent ret meget andet end begrænsninger, forbehold og advarsler. Det er ikke dér, man skal hente inspiration og optimisme. 95% af bankfolks skolegang drejer sig om at få øje på og sikre banken mod risici, ikke om at spotte og dyrke potentiale."
  • "Det er mindst en halv snes gange, jeg har oplevet, at nybegyndere i it-verdenen har brugt 1, 2, 3 år på at kode en rigtig spændende app eller anden software. Pludselig er den flyvefærdig - og så opdager de, at de har ramt muren. Nu skal opfindelsen i luften - men de kender meget lidt til markedsføring og salg, har intet forberedt og har hverken økonomi eller idéer til at komme videre."

Læs mere om Jørgen.

Kontakt advokat Jørgen Pedersen og få en uforbindende snak, inden du går rigtigt i gang. Den første snak er gratis.

Nye regler om land-for-land-skatterapportering

Folketinget har den 1. juni 2023 vedtaget nye regler om land-for-land-skatterapportering for visse virksomheder. Reglerne skal sikre gennemsigtighed vedrørende virksomheders skattepraksis, herunder sørge for, at der er overblik over de lande, hvor visse virksomheder har en indtjening og betaler skat.

Er din virksomhed omfattet?

De nye regler om skatterapportering finder anvendelse for samtlige de virksomhedsformer, der er oplistet i årsregnskabslovens § 3, stk. 1. Virksomheder, som vil blive omfattet af de nye regler, er følgende:

  • Virksomheder, der har en nettoomsætning, som overstiger 5,6 mia. kr. årligt i 2 sammenhængende år. Disse virksomheder skal udarbejde land-for-land-rapporteringen for selve virksomheden.
  • Modervirksomheder, hvor koncernen aflægger koncernregnskab og som har en nettoomsætning, der overstiger 5,6 mia. kr. årligt i 2 sammenhængende år. Modervirksomheden skal her udarbejde land-for-land-rapporteringen for koncernen.
  • Dattervirksomheder omfattet af regnskabsklasse C eller D, hvor modervirksomheden er etableret uden for EU/EØS, og hvor den øverste koncerns nettoomsætning overstiger 5,6 mia. kr. årligt i 2 sammenhængende år. Rapporteringen skal her foretages for den øverste koncern.
  • Visse filialer af udenlandske virksomheder, der er etableret uden for EU/EØS. Land-for-land-rapporteringen skal her udarbejdes for koncernen eller den udenlandske virksomhed.

Hvilke oplysninger kræves?

Virksomheder og koncerner skal ved land-for-land-rapporteringen sørge for, at rapporteringen indeholder følgende oplysninger:

  1. En beskrivelse af virksomhedens eller koncernens aktivitet og virksomhedens eller koncernens antal heltidsbeskæftigede.
  2. Virksomhedens eller koncernens indtægter, herunder nettoomsætningen, driftsindtægter, indtægter af kapitalinteresser, indtægter af andre værdipapirer og tilgodehavender, renteindtægter.
  3. Virksomhedens eller koncernens resultat før skat.
  4. Virksomhedens eller koncernens betalbare indkomstskat i hver skattejurisdiktion for det regnskabsår, som rapporten vedrører.
  5. Virksomhedens eller koncernens betalte indkomstskat i hver skattejurisdiktion for det regnskabsår, som rapporten vedrører.
  6. Virksomhedens eller koncernens akkumulerede overskud.
  7. Navn og cvr-nummer på den virksomhed eller koncern, som offentliggør rapporten.
  8. Navn, hjemsted og evt. cvr-nummer på den virksomhed, som rapporten vedrører.
  9. Det regnskabsår, som den pågældende rapport vedrører.
  10. Den valuta, som er anvendt ved udarbejdelse af rapporten.
  11. Hvis rapporten vedrører en koncern, de dattervirksomheder, som indgår i koncernregnskabet, og som er etableret i et EU-/EØS-land eller i et land, som er optaget på EU-listerne over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Specielle krav til oplysningerne

Virksomheder, som er omfattet af reglerne, kan opgøre de oven for nævnte oplysninger på det samme grundlag, som den rapport, der indgives til told- og skatteforvaltningen om virksomhedens økonomiske aktiviteter i de enkelte lande efter skattekontrollovens §§ 48-52.

Virksomheder kan i relation til de ovenfor nævnte oplysninger i særlige tilfælde udelade visse oplysninger fra rapporten, hvis en offentliggørelse heraf medfører risiko for at volde skade for den virksomhed, som de pågældende oplysninger vedrører. Det skal dog angives, hvilke oplysninger, der er udeladt, samt en beskrivelse af årsagen til at udelade oplysningerne.

Indberetning, offentliggørelse og påtegning

Virksomheders eller koncerners rapport skal ikke indgå som en del af årsrapporten, men rapporten skal dog offentliggøres og indberettes særskilt til Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslutningen af regnskabsåret, som den pågældende rapport vedrører.

Omfattede virksomheder og filialer skal desuden i min. 5 år på deres respektive hjemmesider henvise til rapporten. Dette har til formål at sikre, at rapporten er let tilgængelig, således at brugere kan tilgå rapporten enten via virksomhedens/filialens hjemmeside eller via cvr.dk, hvor rapporten ligeledes vil blive opbevaret.

Revisionspåtegningen for årsregnskab og eventuelt koncernregnskab for virksomheder, der henregnes til regnskabsklasse C og D, skal indeholde en udtalelse om, hvorvidt disse havde pligt til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger for det foregående år og i bekræftende fald, om denne rapport er offentliggjort.

Fra hvornår skal du være opmærksom på de nye regler?

Folketinget vedtog lovforslaget den. 1. juni 2023, således at reglerne om skatterapportering trådte i kraft den 22. juni 2023 med virkning for regnskabsår, som begynder den 22. juni 2024 (eller senere).

 

Lovpligtig transferpricing- dokumentation skal indleveres til tiden for at undgå bøder

Transferpricing handler om fastsættelsen af priser og vilkår for den handel, som foregår mellem to eller flere parter i samme koncern (såkaldte kontrollerede transaktioner). Virksomheder skal i den forbindelse løbende udarbejde skriftlig dokumentation, som kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Tidligere var reglen, at dokumentation skulle indsendes på begæring fra Skatteforvaltningen, men nu skal dokumentationen indsendes automatisk til Skatteforvaltningen senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet (selvangivelsen).

Hvis dokumentationen ikke indleveres, vil der blive taget stilling til, hvorvidt selskabet skal straffes med bøde for den manglende indsendelse af dokumentationen, og praksis på området er streng. Selskaber, der enten forsætligt eller groft uagtsomt undlader at indsende deres dokumentation rettidigt, kan straffes med en bøde på 250.000 kr. pr. selskab pr. indkomstår med et tillæg på 10 % af en eventuel indkomstforhøjelse afledt af den manglende dokumentation. Indsender selskabet efterfølgende dokumentationen, kan bøden nedsættes til 125.000 kr. pr. selskab pr. indkomstår, men stadig med et tillæg på 10 % af en eventuel indkomstforhøjelse.

KONTAKTINFO

Sommerhuse
... ferieparker, campingpladser, turisme, husbåde, ferielejligheder. Et af universadvokaters specialer.

Vi er klar til at hjælpe, uanset om I er privatpersoner eller professionelle aktører på feriehus- og turismeområdet.

- 22,7 KB 

Advokat Gitte Nedergaard (H) blev advokat i 1991 og fik møderet for landsretterne i 1992 og for Højesteret i 1997. Hun har tidligere undervist på Aarhus Universitet i aftaleret, erstatningsret og forsikringsret.

Gitte har arbejdet med juraen omkring sommerhuse, andre ferieboliger, camping og turisme siden hun blev advokatfuldmægtig i 1988 og er utvivlsomt Danmarks mest erfarne advokat inden for området.

Siden 1988 har hun været fast juridisk rådgiver for nogle af Danmarks største feriehusudlejningsselskaber, ligesom hun jævnligt rådgiver andre aktører på området, herunder "sommerhuskommuner". Hun har ofte rådgivet Feriehusudlejernes Brancheforening og har flere gange været aktivt involveret i den politiske proces på Christiansborg vedrørende lovgivning på feriehusområdet.

Hun har bistået utallige klienter med køb og salg af sommerhus, med skattemæssige forhold, lokalplaner, helårsproblematikken, problemer omkring sommerhuse på lejet grund osv.

Gitte har ført et stort antal retssager vedrørende forskellige problemstillinger omkring sommerhuse, herunder også straffesager vedrørende mulig overtrædelse af sommerhusloven og planloven. Hun har endvidere fungeret som rådgiver i forbindelse med en sommerhussag for EF-domstolen.

Byggeri og entreprise

universadvokater bistår flere hundrede håndværks- og byggefirmaer, rådgivere mv. med kontrakter, rets- og voldgiftssager mv.

Ring eller mail til

- 1,2 MB

advokat David Hermansen, 89 34 35 05, dh@universadvokater.dk

eller

- 1,4 MB

advokat Andreas Peter Olesen, 89 34 35 08, ao@universadvokater.dk.

David og Andreas, der hver eneste dag arbejder med retsforholdene omkring byggeri og fast ejendom, giver gerne et hurtigt råd i telefonen eller fortæller, hvad det koster, hvis de skal grave dybere.

Endnu en principiel landsretsdom

om ejerens retsstilling ved udførelse af bygge- og anlægsarbejder på sommerhuse

Den 4. oktober 2023 afsagde Østre Landsret en principiel dom i en sag, hvor advokat Gitte Nedergaard og advokat David Hermansen repræsenterede sommerhusejerne mod et ankenævn i København. 

Ankenævnet havde vundet sagen i Københavns Byret, hvorefter sommerhusejerne kontaktede os. 

Sagen drejede sig om, hvorvidt sommerhusejerne er omfattet af den kreds af forbrugere, der kan få sager behandlet ved ankenævnet ifølge ankenævnets vedtægter. Vedtægterne skal imidlertid ikke fortolkes isoleret, men som led i den almindelige forbrugerbeskyttelse samt specielt i forhold til reguleringen af sommerhuse i Danmark. 

Modsat byretten gav Østre Landsret sommerhusejerne medhold i sagen, og ankenævnet er således forpligtet til at ændre praksis på området og behandle sommerhusejernes sag. 

Ifølge landsretsdommen er det dermed fastslået, at når et sommerhus i Danmark udlejes via et udlejningsbureau, og ejeren benytter sommerhuset privat i et omfang svarende til en ejers sædvanlige benyttelse af sit sommerhus, da nyder ejeren den forbrugerbeskyttelse, som følger af bl.a. forbrugerklageloven. 

Det betyder i praksis, at sommerhusejere kan indklage entreprenørvirksomheder til diverse ankenævn i en proces, som er billig, effektivt og smidig. 

Sagerne ved ankenævnene understøttes derudover af særlige garantiordninger med økonomisk sikkerhed for sommerhusejerne, såfremt entreprenøren er ude af stand til at betale erstatning til sommerhusejeren for fejl og mangler ved arbejdet. 

Ankefristen til Højesteret er udløbet.

Udskrift af dommen kan rekvireres ved henvendelse til Gitte Nedergaard eller David Hermansen. 

 

COOKIEREGLERNE

Som ejer af en hjemmeside bliver du nødt til at forholde dig til cookiereglerne.

Hovedreglen er, at du skal indhente et informeret samtykke fra besøgende, inden du og andre anvender cookies til fx markedsføringsformål. Det er kun, hvis hjemmesiden alene bruger eller tillader, at der bruges cookies til teknisk nødvendige formål, at du ikke behøver at informere besøgende og få deres samtykke til cookies.

Idet der ofte er tale om behandling af persondata, når du anvender cookies på din hjemmeside, er det som regel også nødvendigt at sørge for overholdelse af databeskyttelsesregler ved brugen af cookies.

Hurtigt overblik:

Medmindre hjemmesiden alene anvender cookies til rent tekniske nødvendige formål, gælder følgende regler:

  • Besøgende skal informeres tydeligt om indsamlingen af deres oplysninger, herunder om hvilken type oplysninger, der vil blive behandlet og til hvilke formål.
  • Besøgende skal give et frivilligt samtykke ved et aktivt tilvalg.
  • Besøgende skal let kunne finde yderligere information om brugen af cookies på hjemmesiden.
  • Såfremt oplysninger bruges til forskellige formål, skal besøgende let kunne give samtykke til nogle formål og ikke andre.
  • Det skal være let for besøgende at afstå fra at give samtykke og til at trække samtykket tilbage.
  • Det skal kunne dokumenteres, hvad besøgende har givet samtykke til og hvordan samtykket er indhentet.

Advokat-bistand til alt

Nå, okay, der kom vi måske til at tage munden en anelse for fuld ...

Men vi kan meget mere end de få områder, der er plads til at highlighte her på hjemmesiden.

Ring 89 34 35 36 eller skriv til mail@universadvokater.dk. Så fortæller vi, hvad vi kan gøre for dig. Det koster aldrig noget, før vi aftaler det. 

 

Varemærker, patenter, design, ophavsret…

Vi hjælper jer med at sikre virksomhedens rettigheder bedst muligt. – Ellers har virksomheden måske pludselig slet ikke nogen rettigheder …

Hvorfor er det så vigtigt at få registreret virksomhedens rettigheder hos de rette myndigheder?

Statistikker viser, at virksomheder (i EU) har cirka 30 % højere indtjening pr. ansat, når de ejer immaterielle rettigheder i forhold til virksomheder, der ikke gør, og i USA stammer over halvdelen af omsætningen i de 500 største virksomheder direkte fra udnyttelse af immaterielle rettigheder. Eksperter vurderer endda, at disse virksomheders børsværdi afhænger direkte af deres immaterielle rettigheder for så vidt angår mellem 70 % og 90 % af virksomhederne.

Hvis din virksomhed skal tælles med i den sjove del af statistikken, så kan vi hjælpe dig.

LEDER
I universadvokater har vi ingen  skrevne regler mod kønskvotering, chikane, mobning, diskrimination … Og det er vi ret stolte af.

Hvad skal man med regler, når den generelle firmakultur helt af sig selv regulerer ordentlig opførsel? Og hvad hjælper skrevne regler, hvis firmakulturen halter? Vi har fx heller ikke skrevne regler mod tyveri og vold.

Socialt

Pianobaren

universadvokater har til huse i bl.a. det hedengangne Jacobs BarBQs lokaler i Vestergade 3 i Aarhus.

Adressen er fyldt med historie - helt tilbage fra vikingetiden og fra middelalderen, hvor der på stedet var begravelsesplads for byens klosterhospital, Helligåndshuset. I midten af 1700-tallet opførtes her en firelænget købmandsgård, Høkergården. Den ene længe blev dog for omkring hundrede år siden revet ned og gav plads til den specielle bygning, der blev til pianobar i forbindelse med Jacobs BarBQ, som brødrene Jacob og Samson Evar åbnede i 1973.

- 76 KB

Restauranten blev hurtigt kendt for sit spidstegte kød, humus og pitabrød, sine lange åbningstider, hyggelige atmosfære og de mange kunstnere, der optrådte og i øvrigt havde deres daglige/natlige gang på stedet. I mange år lå Jacobs BarBQ faktisk højt på top10-listen over Aarhus-attraktioner -lige i hælene på Den Gamle By, Musikhuset m.fl. Mange aarhusianske ægteskaber har deres udspring i pianobaren, det foretrukne aarhusianske flirtested som nok samtidig må tage sin del af ansvaret for ganske mange skilsmisser.

I Jacobs BarBQs pianobar har navne som Thomas Eje, Preben Christensen, Anders Bircow (Linje 3), Søren Pilmark, Arosia, Anne Linnet, Pia Raug og mange flere optrådt. Pianobaren var også "stamsted" for politikere som Svend Auken og Aarhus-borgmestrene Thorkild Simonsen og Flemming Knudsen.

I det daglige er pianobaren nu reception for universadvokater og stedet, hvor firmaet afvikler både interne arrangementer og kurser og andre møder for klienter og forretningsforbindelser. Men vi holder samtidig stedets kulturelle traditioner ved lige. Efter vores indtog i lokalerne har bl.a. jazzorkesteret Arosia, Chopin-pianisten Dominik Stepanski, operasangeren Lykke Appelon og bluessangeren og -guitaristen Tim Lothar optrådt i pianobaren.

- 62,7 KB

Tværfaglige specialister med branche-
kendskab.

Hvis man som advokat er hardcore juridisk specialist og kun har begrænset føling med juraen, erhvervslivet og samfundet i øvrigt, rådgiver man i et vakuum og det gavner ikke jer som klienter.

Vi betragter først og fremmest os selv som generalister advokater, der arbejder tværfagligt, men som hver for sig har en særlig viden på forskellige fagområder.

Erhvervsvirksomheder kan sagtens fra tid til anden have behov for specialistrådgivning inden for netop deres niche, men i dagligdagen er det typisk andre ting, der fylder: ansættelsesforhold, compliance, kontrakter, dårlige betalere, varemærker, retssager, offentlige myndigheder, selskabsforhold, strategi, konkurrenceforhold, køb og salg af virksomheder osv.

"Generalist" har i mange år været og er stadig lidt af et fyord i advokatbranchen. Men er I blandt 99 ud af 100 små og mellemstore virksomheder, er det en generalistadvokat med branche- og specialistviden, I har brug for. Ikke det modsatte.

------------------

Det kan måske koges ned til et citat, som sætter begrundelsen på spidsen: "En ekspert er en person, der ved mere og mere om mindre og mindre og til sidst ved alt om ingenting".

Eller som pianisten Daniel Barenboim lidt mere uddybende har sagt det: "En specialist er en person, der ved mere og mere om mindre og mindre. Hvis man tænker for specialiseret, har man sjældent mulighed for at forstå et problems mange forskellige aspekter. Man river tingene ud af deres sammenhæng. Helheden, den organiske sammenhæng, er gledet ud af vores tænkemåde - evnen til at få øje på sammenhængene".

Praktiserende læge, speciallæge, kiropraktor, fysioterapeut ...?

- 9,1 KB

Advokat Andreas Peter Olesen beskæftiger sig i stigende omfang med de mangeartede juridiske udfordringer, som de forskellige aktører inden for den sundhedsfaglige verden møder.

Kontakt Andreas på 89 34 35 08 eller ao@universadvokater.dk, hvis du har behov for bistand vedrørende sundhedsjura i bred forstand. Den første samtale er altid gratis.

Se også www.sundhedsjura.tips.

 

Få en in-house advokat

universadvokaters advokater har årtiers erfaring med at fungere som "extern in-house advokat" for store og mellemstore virksomheder og organisationer, typisk således at advokaten nogle dage om ugen eller måneden for et fast vederlag udelukkende arbejder for pågældende virksomhed med faste og forefaldende opgaver. Bistanden ydes på virksomhedens adresse, fra vores kontor i Aarhus eller i en kombination.

En in-house-aftale med os betyder, at juraen bliver inkorporeret i virksomhedens dagligdag på en helt anden måde end ellers med alle de fordele, det indebærer:

  • risikoen for konflikter, tab og retssager minimeres
  • kontrakter professionaliseres
  • compliance i forhold til persondatabeskyttelse, whistleblowing, hvidvask mv. optimeres
  • virksomheden kommer til at fremtræde mere professionel og korrekt udadtil i kommunikation og dokumentation
  • tilbud og kontrakter gennemgås juridisk inden de afsendes eller underskrives
  • tilliden til virksomheden øges hos banker, kunder og mulige kunder, forretningsforbindelser mv.
  • virksomhedens medarbejdere kan let få et hurtigt råd fra en, de kender fra deres arbejdsplads, inden et lille problem bliver stort
  • osv.

Fordelene for jer ved at indgå en in-house-aftale med os frem for at ansætte en jurist i virksomheden er også til at få øje på:

  • universadvokatens arbejde for virksomheden dækkes af vores ansvarsforsikring
  • advokaten bevarer sin tilknytning til det juridiske miljø hos os og visner ikke fagligt, kan sparre med kolleger og trække på vores respektive ekspertiser
  • advokaten kan benytte vores særdeles omfattende internationale netværk, vores interne og eksterne databaser osv.
  • i forbindelse med lidt større opgaver vil advokaten kunne inddrage kolleger fra advokatfirmaet i opgaven med større effektivitet og mindre omkostninger til følge, end hvis opgaven udførtes af (andre) eksterne advokater. Mindre kompetencekrævende opgaver vil ofte med fordel kunne udføres af vores juridiske studentermedarbejdere.
  • virksomheden undgår forpligtelser i relation til ferie, sygdom, forsikring, efteruddannelse, ophør etc. og vil let kunne skrue op og ned for de juridiske ressourcer
  • vi opererer med en back up-advokat, der kan træde til ved hovedadvokatens sygdom, ferie mv., og som vil kunne lette overgangen ved hovedadvokatens eventuelle ophør.
  • virksomhedens medarbejdere vil typisk kunne benytte vores faciliteter i Aarhus til møder mv.
  • ... osv.


Den advokat, der indgår i en eventuel in-house-aftale med jer, vil være matchet ud fra jeres branche og behov. Pågældende har måske en international baggrund eller særlig erfaring mv. inden for entrepriseret, compliance, fast ejendom, ansættelsesret, turisme, sundhedsjura eller andet.

Send en mail til advokat Jørgen Pedersen (jp@universadvokater.dk) eller ring til ham på 89 34 35 36 for at høre nærmere.

En in-house-aftale er billigere, end I tror. Både målt på hvad I skal betale til os - og hvad I slipper for at betale til andre! Giv jer selv et løft.

Politik

Hvorfor?

Hvorfor skal 5,8 mill. danskere 10 gange om dagen klikke "Accept all cookies", mens mindre end 1 prodecimille af landets befolkning, assisteret af en hel del flere ikke-danskere, har stort set frie hænder til at sexafpresse unge kvinder på nettet og bedrage uforsigtige eller uheldige danskere for millioner af kroner?

- 40,5 KB

Kan det være fordi vores politikere og myndigheder slet ikke er deres opgave voksen - ikke kan eller vil prioritere, danser efter EU's og USA's piber og kun evner overflade"løsninger"?

Hej jurastuderende: tænker du uden for boksen?

UNIVERSADVOKATERs advokater har altid været first movers med mangt og meget inden for advokatbranchen og på andre områder - og sådan er det stadig.

Vi kan selv. Men det betyder ikke, at vi ikke lader os inspirere af og samarbejder med andre. Tværtimod.

Inspiration og idéer henter vi typisk uden for advokatbranchen, dér er idéerne flest. Fx hos nogle af de iværksættere, vi hjælper med juraen og forretningsmodellen.

- 29,3 KB

Er du jurastuderende, er du sikkert endnu ikke fanget i advokatvaner og -konventioner. Måske er du tilmed bevidst om, at store dele af advokatverdenen om 10 år vil være radikalt forskellig fra i dag. Og måske er du endda så langt fremme i skoene, at du har gjort dig konkrete tanker om et koncept, it eller andet, der virkelig kan gøre en forskel for juridisk og anden rådgivning i de kommende år.

Send en mail til Jørgen Pedersen (jp@universadvokater.dk), hvis du har en mere eller mindre færdig idé og vil dele og måske endda i sidste ende udvikle den sammen med os.

Er idéen ikke helt ude i skoven - men vi elsker skæve og ufærdige idéer - og er den ikke ren copy-paste med lidt fernis, kvitterer vi med et par billetter til Musikhuset eller måske et weekendophold på et hotel.

Erhvervsejendomme

Udlejning eller salg (beboelse, produktion, butikker, kontor ...), projekter, seriesalg, udstykning, administration ...

Gitte Nedergaard (H) har rådgivet vedrørende alle dele af juraen omkring det professionelle ejendomsmarked i mere end 30 år.

Kontakt Gitte på 89 34 35 00 eller via gn@universadvokater.dk, hvad enten det drejer sig om køb, salg, tvister, lejeforhold, administration, reguleringsforhold eller anden jura vedrørende fast ejendom i erhvervs- eller foreningsmæssig sammenhæng.

  • Erhvervsejendomme
    • Produktion, lager, butikker, udlejning ...
  • Beboelsesejendomme
    • Udlejning, ejerlejligheder, andelsboliger
  • Ejendomsprojekter
  • Seriesalg
  • Udstykning
  • Planlov
  • Ejendomsadministration

 

Et godt tilbud

appvokat 

Appen, der giver mest mulig advokat for mindst mulig udgift. Plus alle de andre fordele.

- 25 KB

 

universadvokaters app, appvokat, er indtil videre den eneste af sin slags, ikke bare i Danmark, men i verden.

Med et abonnement på appvokat-appen får din virksomhed en lang række fordele, bl.a. men ikke kun

  • et antal gratis advokattimer
  • faste priser på mange juridiske opgaver
  • juridisk hotline vedrørende både erhvervs- og privatjura
  • rykkerservice
  • inkasso
  • forskellige fordele for virksomheden og alle dens medarbejdere, der ikke har noget med advokater og jura at gøre:
    • lodtrækninger om store præmier
    • forskellige tilbud
    • Danmarks nok største rabat på benzin og diesel
    • gratis adgang til Danmarks største rabat- og fordelsportal
    • Danmarks bedste whistleblowersystem for næsten ingen penge.

 

- 38,6 KB


Over 1.000 danske virksomheder abonnerer allerede på appvokat.

Benytter I rabatterne og andre fordele i appen, dækker de let det årlige abonnementsgebyr.

Send en mail til mail@appvokat.nu eller benyt formularen her. Så bliver du kontaktet af vores salgschef i dit område.

Iværksætteri, start ups, virksomheds-udvikling ...

Advokat Jørgen Pedersen

Er du iværksætter (eller påtænker at blive det), eller er du kørt fast med en forretningsidé, bør du overveje at kontakte Jørgen Pedersen.

Ud over at være advokat (H) har Jørgen gennem tiden startet og ledet omkring 20 virksomheder i vidt forskellige brancher og rådgivet mange flere. Han har udviklet apps, opfundet elektronik, designet hjemmesider, møbler og meget andet. Og han har et kæmpe netværk i Danmark og internationalt, ikke bare inden for juraens verden. Og en smule jura hænger også stadig ved.

Jørgen arbejder bl.a. med virksomhedsudvikling og -rådgivning, strategi og ledelse. Han har virket i advokatbranchen siden 1978, fra 1982 som selvstændig advokat. Hans hands on-erfaring som stifter, ejer og leder omfatter bl.a. virksomheder inden for

  • jura
  • parkering
  • inkasso
  • teknologiudvikling
  • telemarketing
  • facility management
  • udvikling af apps
  • virksomhedsrådgivning (strategi og ledelse)
  • patentrådgivning
  • bogforlag
  • vagt og sikkerhed
  • kursusvirksomhed

Ring til Jørgen på 89 34 35 36 eller send ham en mail via jp@universadvokater.dk. Den første snak er gratis.

- 220,7 KB

It og tech

Kontrakter, beskyttelse, tvister, licenser, hosting, cloud, drift, generelle betingelser ...

Tag David Hermansen med på jeres hold. Det betaler sig.

89 34 35 05. dh@universadvokater.dk.

Det koster ikke noget, før vi aftaler det.

- 12,8 KB

Lejeret

Vi rådgiver og bistår på anden vis vedrørende lejeforhold, navnlig udlejere både dem med mange og dem med få eller kun et enkelt lejemål. Et par lejere er der også blandt klienterne.

Du kan indgå en aftale med os om en enkelt sag eller, som mange allerede har gjort, lave en stående samarbejdsaftale, så I altid har hjælpen lige ved hånden og kender arbejdsgangen og vilkårene.

  • Lejekontrakt
    • Erhverv
    • Privat
    • Tidsbegrænsning
  • Lejeregulering
    • Forhøjelse
    • Nedsættelse
  • Mangler
  • Tvister
    • Huslejenævn, byret, fogedret
  • Fraflytning
    • Opsigelse, ophævelse, udsættelse, syn, flytteopgørelse.

 

- 61,6 KB

 

 

Ansættelsesret

Andreas Peter Olsen er en af universadvokaters ansættelsesretsadvokater.

Kontakt Andreas på 89 34 35 08 (ao@universadvokater.dk). Den første snak er gratis.

  • Ansættelseskontrakter
    • Konkurrence- og kundeklausuler
  • Direktørkontrakter
  • Fratrædelsesaftaler
  • Vilkårsændringer
  • Orlov
  • Sygdom og ferie
  • Hjemmearbejde
  • Kollektive overenskomster
  • Bonus og incitamentsløn
  • Inter-nationale ansættelsesforhold
  • Opsigelse og bortvisning
  • Erhvervshemmeligheder
  • Mobning og chikane
  • Arbejdsmiljø
  • Persondataregler
  • Virksomhedsoverdragelse, massefyringer
  • Personalehåndbøger
  • Diskrimination og forskelsbehandling
  • og alt det andet.

 

- 50,3 KB

 

Materialeprisstigninger

Entreprise

I ethvert byggeri indgår materialer.

Indtil afslutningen af Anden Verdenskrig havde byggeriet ca. 400 anvendte materialer, af hvilke stort set hele landet var bygget. I år 1970 havde byggeriet ca. 10.000 anvendte materialer, og i år 2022 anvendes op mod 500.000 forskellige materialer.

Materialeprisstigninger har de seneste år fyldt mere og mere i byggebranchen. I en periode med historisk høj inflation og tårnhøje priser på råvarer er dette højaktuelt.

Mange aktuelle konkurser i byggebranchen skyldes likviditetsproblemer hos entreprenørerne, der har været i klemme i såkaldte fastpriskontrakter, dvs. aftaler uden mulighed for kompensation for prisstigningerne, fordi entreprisesummen ifølge aftalen ligger fast i hele byggeperioden.

Ifølge både de almindelige regler samt efter AB 92 og ABT 93 er der ikke mulighed for kompensation for materiale- og brændstofprisstigninger eller indeksregulering af entreprisesummen, medmindre dette er udtrykkeligt aftalt.

Hvis AB 18 eller ABT 18 er aftalt, har entreprenøren derimod mulighed for kompensation for materiale- og brændstofprisstigninger i første byggeår, og efter første byggeår har entreprenøren mulighed for at indeksregulere entreprisesummen, dvs. forhøje denne i takt med den øvrige inflation i samfundet.

Dette følger af reglerne i AB 18 i §§ 34 og 35, og tilsvarende gælder ifølge ABT 18 §§ 32 og 33.

Det er entreprenøren, der har bevisbyrden, hvilket rent praktisk betyder, at det er entreprenørens arbejdsbyrde at dokumentere kravet om merbetaling mod bygherren.

Dette er desværre ikke ligetil, idet ovennævnte regler opstiller en række betingelser og krav, som skal opfyldes, før der kan kræves ekstra betaling fra bygherren.

Bl.a. er det et krav, at prisstigningerne er indtrådt efter tilbudsdagen, at de er generelt forekommende i branchen, og at de fremgår af officielt prismateriale eller kan dokumenteres på anden måde.

Prisstigningerne skal i øvrigt være ekstraordinære, hvorved forstås, at prisen overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale eller brændstof på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,5 procentpoint for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigninger indtrådt efter indkøbstidspunktet kan ikke medregnes.

Derudover er det bl.a. en betingelse, at godtgørelsen for prisstigningerne udgør mindst 0,5 % af den samlede entreprisesum, medmindre der er rejst tilsvarende berettigede krav herom fra underentreprenører.

universadvokater bistår løbende entreprenører med gennemførsel af krav om kompensation for materiale- og brandstofprisstigninger og i øvrigt også bygherrer og totalentreprenører med at forsvare sig mod sådanne krav.

Har I spørgsmål hertil, eller står I konkret med krav i jeres virksomhed på kompensation for materiale- og brandstofprisstigninger, er I altid velkomne til at kontakte os.

Det koster ikke noget, før vi aftaler det.

Advokat David Kjær Hermansen har udgivet bogen Mangler og produktansvar ved byggematerialer på forlaget BOGUNIVERS. Bogen kan købes på forlagets hjemmeside www.bogunivers.dk eller i boghandlen (ISBN 978-87-9267-318-3).

Er du klient hos universadvokater, kan du bestille bogen gratis på: mail@universadvokater.dk

 

Arbejdsskade ved hjemmearbejde

Er en skade sket, mens jeres medarbejder er ved at udføre sit arbejde hjemmefra, er medarbejderen som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Dette gælder, uanset hvorfra i hjemmet arbejdet blev udført, da skaden skete.

Det fastslår Ankestyrelsen i principmeddelelse 40-22.

Som arbejdsgiver kan I sikre jer bedst muligt ved at stille tydelige betingelser om, hvordan arbejdet i hjemmet skal udføres, f.eks. om hjemmearbejdspladsens indretning. Hvis medarbejderen ikke overholder sådanne betingelser på skadestidspunktet, gælder ovennævnte udgangspunkt nemlig ikke.

Det er et krav, at betingelserne, som I har stillet, er tydelige.

Ankestyrelsen fremhæver i den forbindelse, at der som udgangspunkt er tale om tydelige betingelser, når:

  • betingelserne konkret fremgår af virksomhedens personalehåndbog, retningslinjer eller lignende,
  • betingelserne fremgår af en kontrakt om hjemmearbejde, som tilskadekomne har indgået med arbejdsgiver, eller
  • arbejdsgiver på anden måde skriftligt eller mundtligt har oplyst medarbejderen om betingelserne.

Ankestyrelsen foretager også en negativ afgrænsning, og fremhæver at betingelsen om tydelighed ikke er opfyldt, når

  • arbejdsgiver generelt opfordrer til eller anbefaler en indretning af hjemmearbejdspladsen,
  • arbejdsgiver generelt henviser til anbefalinger fra eksempelvis sundhedsmyndighederne eller lignende, eller
  • arbejdsgiver alene stiller arbejdsudstyr, som eksempelvis arbejdsstol og -bord, til rådighed.

Momenterne er dog ikke udtømmende, og det vil altid være en konkret vurdering. Det afgørende er, om skaden kan siges at være sket som følge af arbejdet, eller om den skyldes private forhold.

Kontakt advokat Andreas Olesen hvis I har spørgsmål om arbejdsskader og hjemmearbejde.

180223

 

Tvangsarv

Arveloven sætter i nogle tilfælde en grænse for, hvor stor en del af din formue, du kan testere over.

Efterlader du en ægtefælle og/eller livsarvinger (børn, børnebørn eller oldebørn), har disse ifølge lovgivningen krav på at modtage en tvangsarv. Tvangsarven udgør 25 % af din formue, og du kan som udgangspunkt ikke fratage ægtefællen eller livsarvingerne deres tvangsarv eller begrænse den.

Hvis dine arvinger er en ægtefælle og en eller flere livsarvinger, har din ægtefælle krav på halvdelen af tvangsarven og børnene (eller deres efterkommere) på den resterende del af tvangsarven.

Du har dog mulighed for i dit testamente at begrænse tvangsarven til kr. 1.410.000,00 pr. barn. Dette beløb er den maksimale begrænsningsmulighed i 2023; beløbsgrænsen justeres årligt.

Men denne begrænsningsmulighed er jo kun aktuel, hvis du efterlader dig en pænt stor formue. Er din formue relativt beskeden, er det mere relevant, at tvangsarv til børnene helt kan undgås ved, at din efterlevende ægtefælle får hele boet udleveret ved ægtefælleudlæg. Det er dog kun muligt, hvis jeres samlede formue højst er på kr. 850.000 (2023-niveau), og hvis din ægtefælle, ligesom ved uskiftet bo, overtager hæftelsen for din kendte og ukendte gæld.

Udgør boet, efter at begravelsesudgifterne er fratrukket, kr. 49.000 (2023) eller mindre, kan boet udleveres til den, der afholder begravelsesudgifterne - uden at tvangsarvingerne får noget.

Der er andre muligheder for at gøre noget ved tvangsarven. Fx kan du båndlægge tvangsarv, indtil arvingen fylder 25 år. Eller du kan bestemme, at en arving inden for sin tvangsarv skal have ret til at udtage bestemte aktiver af boet.

Denne lille artikel skitserer kun overfladisk nogle få af reglerne og mulighederne omkring tvangsarv. Virkeligheden er mere kompliceret end som så.

Sørg derfor altid for at få kompetent rådgivning om mulighederne, undtagelserne, farerne, nuancerne Det kan du få hos universadvokater.

 

 

 

Partnerselskaber

Hvad kendetegner et partnerselskab?

Et partnerselskab (P/S) er kendetegnet ved at være sammenblanding af et aktieselskab (A/S) og et interessentskab (I/S) med en række skattemæssige og hæftelsesmæssige fordele. Kendetegnet for partnerselskaber er, at selskabet drives af mindst 2 personer med deltagelse af mindst én komplementar og én kommanditist. Deltagerne i partnerselskabet kan være både fysiske og juridiske personer.

Komplementarens og kommanditistens opgaver

Komplementaren i partnerselskabet har ansvaret for driften af selskabet og hæfter ubegrænset for selskabets forpligtelser. Komplementaren skal træffe de nødvendige beslutninger i relation til den daglige drift og de økonomiske forhold, men komplementaren skal samtidig sikre, at selskabet overholder lovgivningen og selskabets kontraktretlige forpligtelser.

Kommanditisten har i modsætning til komplementaren begrænset hæftelse og hæfter alene op til dennes egen investering. Dette medfører, at kommanditisten ingen beføjelser har i forhold til den daglige drift.

Skattemæssige fordele ved partnerselskaber

Der knytter sig en række skattemæssige fordele til partnerselskaber.

En af dem er, at der ikke skal betales selskabsskat af partnerselskabets overskud, idet overskuddet beskattes hos ejerne af selskabet. Derved undgås dobbeltbeskatning, hvor både selskabet og deltagerne reelt beskattes af det samme overskud.

En anden fordel kan være, at selskabsejernes andel af overskuddet i selskabet beskattes som ejernes personlige indkomst og dermed inkluderes i ejernes årlige skattegrundlag, hvilket har den betydning, at ejernes kan udnytte personlige skattefradrag og trækprocenter.

Hæftelsesmæssige fordele ved partnerselskaber

Ved oprettelse af et partnerselskab, kan man undgå personlig hæftelse ved at registrere et anpartsselskab som komplementar i partnerselskabet..

Hvordan stifter man et partnerselskab?

Man skal være opmærksom på en række regler, når man stifter et partnerselskab, hvilket primært relaterer sig til oplysninger, som skal fremgå af stiftelsesdokumentet.

  • Oplysninger vedrørende deltagerne/ejerne skal fremgå, herunder navn og bopæl på deltagerne. Hvis deltagerne er juridiske personer, så skal CVR-nummeret på de pågældende juridiske personer anføres.
  • Deltagerne skal indskyde mindst 400.000 kr. i forbindelse med etableringen af partnerselskabet, men har mulighed for at foretage en delvis indbetaling, dog mindst 100.000 kr. I så fald, skal det fremgå, hvordan den resterende del af startkapitalen vil blive indbetalt.
  • Oplysninger om kapital skal anføres, herunder hvem der foretager kapitalindskuddet og størrelsen af indskuddet. Hvis indskuddet består af aktiver, skal der tillige redegøres for, hvordan værdien af aktiverne er beregnet.
  • Det skal fremgå af stiftelsesdokumentet, hvilke beføjelser komplementaren er tillagt i økonomisk og forvaltningsmæssig henseende.

Vi fraråder, at man stifter partnerselskaber uden advokatbistand.

Rockerinkasso?

NIS2-direktivet om cybersikkerhed: betydningen for danske virksomheder

Det nye direktiv NIS2, som får virkning den 18. oktober 2024, stiller en række krav til ledelsen i forskellige virksomheder. For at sikre compliance skal man som virksomhed tage stilling, omman er omfattet af direktivet, og i givet fald hvilke krav direktivet stillertil ens virksomhed; er virksomheden klar til at ændre sin praksis og er juridisk bistand i den sammenhæng nødvendig?

Nedenfor gennemgås en række centrale principper og krav, som knytter sig til direktivet. Det bemærkes at nedenstående er en oversigt og ikke en udtømmende angivelse af direktivets indhold.

 

1. Identifikation af OES (Operatører af tjenester af samfundsvigtig betydning):

For danske virksomheder, der opererer inden for sektorer som energi, sundhedsvæsen, finans, og transport, er det nødvendigt at afgøre, om de omfattes af begrebet som OES; de skal vurdere, om deres tjenester er afgørende for samfundets funktion. Hvis virksomheder er klassificeret som OES, skal de:

  • Etablere robuste cybersikkerhedsforanstaltninger for at beskytte deres netværk og informationssystemer.
  • Rapportere sikkerhedsbrud og hændelser til Center for Cybersikkerhed (CFCS) og overholde rapporteringsfristerne.

 

2. Digitale tjenesteydere:

Digitale tjenesteydere, såsom cloud-tjenesteudbydere og online markedspladser, skal også forbedre deres cybersikkerhedsforanstaltninger. Dette inkluderer:

  • Risikovurderinger for at identificere og forstå potentielle trusler.
  • Implementering af tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte deres tjenester.
  • Rapportering af alvorlige cybersikkerhedshændelser til CFCS og brug af CFCSs ekspertise til at afhjælpe situationen.

 

3. Cybersikkerhedsforanstaltninger:

Alle danske virksomheder, uanset om de er OES eller digitale tjenesteydere, skal tage deres cybersikkerhed alvorligt. Dette inkluderer:

  • At investere i opdateret sikkerhedsinfrastruktur og teknologier.
  • Overvågning af netværk og systemer for at opdage trusler og sårbarheder.
  • At have en effektiv incidenthåndteringsplan på plads for at reagere hurtigt på sikkerhedsbrud.

4. Samarbejde med CFCS:

Danske virksomheder skal også være villige til at samarbejde med CFCS. Dette kan indebære at dele information om trusler og sårbarheder og drage fordel af den ekspertise, som CFCS tilbyder for at styrke cybersikkerheden.

 

5. Sanktioner og overholdelse:

NIS2 indeholder bestemmelser om sanktioner for virksomheder, der ikke overholder lovgivningen. Sanktionsmulighederne omfatter bøder, tvangsforanstaltninger og offentliggørelse af sikkerhedsbrud.

I praksis betyder implementeringen af NIS2 i dansk ret, at danske virksomheder skal være proaktive mht. at forbedre deres cybersikkerhed. Dette kan kræve øgede investeringer i teknologi og kompetencer samt ændringer i interne procedurer. Cybersikkerhed handler ikke kun om overholdelse af lovgivning, men også om at beskytte virksomhedernes omdømme og forretningskontinuitet i en stadig mere digital verden.

 

(Tak til AI for hjælp med denne artikel)

Store Bededags-tillæg

Samtidig med afskaffelsen af Store Bededag som helligdag indførtes et nyt løntillæg.

Fra 1. januar 2024 har månedslønnede medarbejdere krav på et særligt løntillæg på 0,45% af den påregnelige årslønTillægget er en kompensation for den ekstra arbejdstid, der opstår som følge af, at Store Bededag nu bliver en almindelig arbejdsdag.

Dette tillæg kan udbetales på to måder: årsmodellen og månedsmodellenI årsmodellen udbetales tillægget sammen med medarbejderens ferietillæg to gange årligtI månedsmodellen udbetales tillægget sammen med den faste månedsløn.

I skal således nu tage stilling til, hvilken af de to modeller I vil anvende.

Regnskabsmæssigt skal virksomheder, der vælger årsmodellen, ved fremtidige regnskabsafslutninger indregne optjent løntillæg frem til statustidspunktet som en forpligtelseI årsregnskabet skal skyldigt løntillæg præsenteres i balancen som en kortfristet gældsforpligtelse under anden gæld.

Der er stadig er nogle uafklarede spørgsmål omkring det nye løntillæg, herunder om det også gælder for nye medarbejdere, og hvordan det skal håndteres for medarbejdere, der stadig holder fri på Store Bededag.

Kontakt advokat Andreas Olesen, hvis du har spørgsmål om bededagstillægget.

Børnejura

universadvokater har det helt rigtige team, hvis du har brug for hjælp med juraen omkring dine børn

   - 32,4 KB
Advokat Marie Hviid Pedersen

- 19,9 KB

Socialrådgiver, cand.soc. Sara Nielsen

Smilets by

Det britiske Institute for Quality of Life har netop udpeget Aarhus som byen i med de lykkeligste indbyggere i verden. Helsinki placerer sig på en 8. plads.

I 2023 kårede FN-rapporten World Happiness Report Finland som landet med verdens lykkeligste indbyggere, mens Danmark kom ind på en andenplads.

Betaling til universadvokater
Payments to universadvokater

Betalinger til universadvokater bedes venligst foretaget ved overførsel til vores klientkonto

1687 3233 986 487
IBAN DK2316873233986487. 

Husk venligst at anføre betalingsreference.


For løbende betalinger (betalingsservice) klik her:
Betalingsservice online tilmelding

_______________________

 

Payments to universadvokater should please be made to our account

1687 3233 986 487
IBAN DK2316873233986487. 

Please remeber to state our reference No.

 

Sundhedsjura

AI-forordning vedtaget

Formål

EU har den 8. december 2023 vedtaget AI-forordningen, som er verdens første lovgivning om kunstig intelligens. AI-forordningens formål er at fastsætte en global standard for håndteringen og reguleringen af AI, herunder at skabe en naturlig balance mellem at fremme udviklingen af AI og beskytte borgernes rettigheder og sikkerhed. 

Indhold

AI-forordningen er en såkaldt risikobaseret EU-lovgivning, hvilket betyder, at jo større skade eller risici, AI-teknologien potentielt kan forvolde borgere og samfundet, desto strengere regler underlægges AI-udbydere og AI-systemet. 

AI-forordningens risikobaserede tilgang kommer til udtryk ved at forordningen opererer med fire forskellige sikkerhedsniveauer, hvor hvert sikkerhedsniveau indeholder særskilte regler om håndteringen af AI. Disse niveauer er: (1) Minimale risici, (2) Høje risici, (3) Begrænsede risici og (4) Uacceptable risici. 

Sanktioner

Virksomheder, som overtræder reglerne i AI-forordningen vil blive pålagt bøder, hvis niveau og størrelse vil variere, alt afhængig af overtrædelsens karakter. Karakteristisk for bøderne er dog, at overtrædelser af forordningens regler vil blive straffet hårdt. 

Til illustration kan nævnes, at hvis virksomheder leverer forkerte oplysninger om brugen af

kunstig intelligens i deres systemer, kan der tildeles bøder på op til 50 millioner kroner. 

EU har dog indført andre mere proportionale bøder for små og mellemstore virksomheder, herunder særligt start-ups, ved overtrædelser af forordningen. 

Ikrafttrædelse  

Den forventede ikrafttrædelsesdato for AI-forordningen vil være i det første halvår af 2026, men en række bestemmelser og forbud vil allerede gælde 6 måneder fra vedtagelsen af forordningen.

LEDER

Ændring af arbejdstidsloven - lovpligtig tidsregistrering

I de gode gamle dage, for 50-100 år siden, stemplede fabriksarbejdere - og nogle steder også kontoransatte - ind og ud fra arbejde ved at stikke et kontrolkort i et stempelur ved porten. Kom lærlingen 2 minutter for sent, afregnede værkføreren kontant i porten for den tabte tid med en syngende ørefigen. Til frokost, og når klokken blev 16,00,00 forkyndte en dampfløjte, at nu måtte man lægge skruenøgler og blyanter fra sig og finde madpakken frem eller gå hjem.

Den slags foranstaltninger havde man for at sikre, at medarbejderne ikke snød med nogle minutter hist og pist. Det var ikke noget, virksomhederne var tvunget til; de havde bare selv valgt, at det var det smarteste at indrette sig på den måde.

Sådan er det heldigvis ikke længere.

I dag er dampfløjter og stempelure ikke alene blevet museumsgenstande, og it og AI er ved at have udkonkurreret skruenøgler og blyanter.

Folketinget har for kort tid siden vedtaget en lov, der ikke længere giver virksomheder en valgmulighed. Virksomhederne skal senest den 1. juli 2024 indrette et arbejdstidsregistreringssystem, som gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager.

I dag er grunden heldigvis, at man vil sikre, at medarbejderne ikke bliver snydt for tid, men stempeluret er stadig det samme lige bortset fra at det er blevet digitalt. Straffen er ikke længere en ørefigen til lærlingen, der kommer for sent, men at der kun er det kedelige morgenbrød tilbage. Og så er det i øvrigt heldigvis nu de fleste steder slet ikke muligt at møde for sent; men man kan møde senere.

Det er dét, der hedder fremskridt!

Hos universadvokater ville gerne bibeholde et forhold mellem virksomhed og medarbejdere, der bygger på gensidig tillid, ikke på kontrol. Det er nu for så vidt angår arbejdstiden blevet forbudt ved lov.

Politikerne siger at vi skal. Politikerne siger, at EU siger, at de skal. Vi siger, at vi måske skal til sammen at sige noget til politikkerne.

 

Vi rådgiver gerne virksomheder og de nye (?) tidsregistreringsregler. 

 

(DEFINITION: En leder er en artikel i et skrevet medie, der med synlig subjektivitet - fremstiller
redaktionens holdning til et emne)
Modtag en e-mail, når der er nyt på siden:
Jørgen Pedersen
Advokat (H), administrerende partner
Gitte Nedergaard
Advokat (H), partner
Claus Olsen
Advokat (H), partner
David Kjær Hermansen
Advokat (L), partner
Andreas Peter Olesen
Advokat, associeret partner
Alexander Hoyer Olsen
Advokatfuldmægtig
Alexander Møller-Heuer
Advokatfuldmægtig
Jeanette Stage Pedersen
Juridisk konsulent
Sara Nielsen
Socialrådgiver, cand.soc.
Gitte Meyer
Juridisk sagsbehandler
Lotte Spangsø
Juridisk sagsbehandler
Trinh Nguyen
Juridisk sagsbehandler
Puk Jespersen
Juridisk sagsbehandler
Maja Fog Matthiasen
Juridisk sagsbehandler
Line Nørgaard Andersen
Juridisk sagsbehandler
Jonathan Larsen
Juridisk sagsbehandler
Lars Christensen
Økonomichef
Pia Bidstrup
Regnskabschef/bogholder
Niclas Vito Böttcher Neigaard
Advokatstuderende (stud.jur.)
Mikail Özer
Advokatstuderende (stud.jur.)
Janni Føste Andersen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Victor Larsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Rasmus Fredensborg Madsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Joachim Hoyer Olsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Alvin Lee Kuiper
IT-supporter
Allan Storm Petersen
Salgschef, Sjælland
Jonas Duedahl Kristiansen
Salgschef, Fyn og den sydlige del af Jylland
Mogens Tougaard
Salgschef, Jylland Nord/Midt
Dudal Webdesign