Tænketanken Cepos offentliggjorde lige efter nytår (2024), at Folketinget under den nuværende regering i snit har brugt 53 dage på at behandle lovforslag.

Forud for folketingsvalget i 2022 var der bred politisk enighed om, at det er nødvendigt at nedsætte tempoet for at højne kvaliteten af nye love.

De 53 dage skal imidlertid sammenholdes med, at forgængeren, S-regeringen, brugte i gennemsnit 55 dage og de forudgående seks regeringer mellem 64 og 77 dage. Igen er der således tale om, at ledende partier og politikere siger ét, men gør noget andet.

Hastværket betyder bl.a., at de interesseorganisationer og andre, der berøres af kommende love, og som har et indgående kendskab til de pågældende emneområder, får så korte høringsfrister, at de bliver tvunget til også at sjuske med deres bidrag. Fx var høringsfristen i forbindelse med Store Bededags-loven 7 dage (incl. weekend).

I et indlæg i Berlingske 16. januar 2024 skriver lektor på Københavns Universitet, dr.jur. Rasmus Grønved Nielsen, at det dårlige lovforberedende arbejde bl.a. har den betydning, at domstolene ikke kan blive ved med generelt at tillægge lovenes forarbejder helt afgørende betydning, når afgørelser skal træffes og domme afsiges.

Virkningen er, at vi uden egentlig at ville det og udelukkende på grund af politikernes manglende prioritering af grundighed og kvalitet bevæger os mere og mere i retning af Common Law-systemet, der er fremherskende i England, USA og store dele af verden i øvrigt. Her er det i langt højere grad end hos os domstolene fremfor detaljeret og klar lovgivning, der fastlægger de juridiske spilleregler.

Mange ting omkring vores retssikkerhed har i de senere år bevæget sig i en helt forkert retning domstolenes sagsbehandlingstider, forringede muligheder for retshjælp, småsagsprocessen for blot at nævne nogle enkelte ting. Lovsjuskeri er blot endnu en brik i tendensen.

I ethvert byggeri indgår materialer.

Indtil afslutningen af Anden Verdenskrig havde byggeriet ca. 400 anvendte materialer, af hvilke stort set hele landet var bygget. I år 1970 havde byggeriet ca. 10.000 anvendte materialer, og i år 2022 anvendes op mod 500.000 forskellige materialer.

Materialeprisstigninger har de seneste år fyldt mere og mere i byggebranchen. I en periode med historisk høj inflation og tårnhøje priser på råvarer er dette højaktuelt.

Mange aktuelle konkurser i byggebranchen skyldes likviditetsproblemer hos entreprenørerne, der har været i klemme i såkaldte fastpriskontrakter, dvs. aftaler uden mulighed for kompensation for prisstigningerne, fordi entreprisesummen ifølge aftalen ligger fast i hele byggeperioden.

Ifølge både de almindelige regler samt efter AB 92 og ABT 93 er der ikke mulighed for kompensation for materiale- og brændstofprisstigninger eller indeksregulering af entreprisesummen, medmindre dette er udtrykkeligt aftalt.

Hvis AB 18 eller ABT 18 er aftalt, har entreprenøren derimod mulighed for kompensation for materiale- og brændstofprisstigninger i første byggeår, og efter første byggeår har entreprenøren mulighed for at indeksregulere entreprisesummen, dvs. forhøje denne i takt med den øvrige inflation i samfundet.

Dette følger af reglerne i AB 18 i §§ 34 og 35, og tilsvarende gælder ifølge ABT 18 §§ 32 og 33.

Det er entreprenøren, der har bevisbyrden, hvilket rent praktisk betyder, at det er entreprenørens arbejdsbyrde at dokumentere kravet om merbetaling mod bygherren.

Dette er desværre ikke ligetil, idet ovennævnte regler opstiller en række betingelser og krav, som skal opfyldes, før der kan kræves ekstra betaling fra bygherren.

Bl.a. er det et krav, at prisstigningerne er indtrådt efter tilbudsdagen, at de er generelt forekommende i branchen, og at de fremgår af officielt prismateriale eller kan dokumenteres på anden måde.

Prisstigningerne skal i øvrigt være ekstraordinære, hvorved forstås, at prisen overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale eller brændstof på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,5 procentpoint for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigninger indtrådt efter indkøbstidspunktet kan ikke medregnes.

Derudover er det bl.a. en betingelse, at godtgørelsen for prisstigningerne udgør mindst 0,5 % af den samlede entreprisesum, medmindre der er rejst tilsvarende berettigede krav herom fra underentreprenører.

universadvokater bistår løbende entreprenører med gennemførsel af krav om kompensation for materiale- og brandstofprisstigninger og i øvrigt også bygherrer og totalentreprenører med at forsvare sig mod sådanne krav.

Har I spørgsmål hertil, eller står I konkret med krav i jeres virksomhed på kompensation for materiale- og brandstofprisstigninger, er I altid velkomne til at kontakte os.

Det koster ikke noget, før vi aftaler det.

Advokat David Kjær Hermansen har udgivet bogen Mangler og produktansvar ved byggematerialer på forlaget BOGUNIVERS. Bogen kan købes på forlagets hjemmeside www.bogunivers.dk eller i boghandlen (ISBN 978-87-9267-318-3).

Er du klient hos universadvokater, kan du bestille bogen gratis på: mail@universadvokater.dk

I de gode gamle dage, for 50-100 år siden, stemplede fabriksarbejdere - og nogle steder også kontoransatte - ind og ud fra arbejde ved at stikke et kontrolkort i et stempelur ved porten. Kom lærlingen 2 minutter for sent, afregnede værkføreren kontant i porten for den tabte tid med en syngende ørefigen. Til frokost, og når klokken blev 16,00,00 forkyndte en dampfløjte, at nu måtte man lægge skruenøgler og blyanter fra sig og finde madpakken frem eller gå hjem.

Den slags foranstaltninger havde man for at sikre, at medarbejderne ikke snød med nogle minutter hist og pist. Det var ikke noget, virksomhederne var tvunget til; de havde bare selv valgt, at det var det smarteste at indrette sig på den måde.

Sådan er det heldigvis ikke længere.

I dag er dampfløjter og stempelure ikke alene blevet museumsgenstande, og it og AI er ved at have udkonkurreret skruenøgler og blyanter.

Folketinget har for kort tid siden vedtaget en lov, der ikke længere giver virksomheder en valgmulighed. Virksomhederne skal senest den 1. juli 2024 indrette et arbejdstidsregistreringssystem, som gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager.

I dag er grunden heldigvis, at man vil sikre, at medarbejderne ikke bliver snydt for tid, men stempeluret er stadig det samme lige bortset fra at det er blevet digitalt. Straffen er ikke længere en ørefigen til lærlingen, der kommer for sent, men at der kun er det kedelige morgenbrød tilbage. Og så er det i øvrigt heldigvis nu de fleste steder slet ikke muligt at møde for sent; men man kan møde senere.

Det er dét, der hedder fremskridt!

Hos universadvokater ville gerne bibeholde et forhold mellem virksomhed og medarbejdere, der bygger på gensidig tillid, ikke på kontrol. Det er nu for så vidt angår arbejdstiden blevet forbudt ved lov.

Politikerne siger at vi skal. Politikerne siger, at EU siger, at de skal. Vi siger, at vi måske skal til sammen at sige noget til politikkerne.

Vi rådgiver gerne virksomheder og de nye (?) tidsregistreringsregler.