Ventetider ved domstolene
I 2018 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved danske domstole 16,8 måneder. I 2022 var den steget til 22 måneder. Der er fra politisk hold en ambition om at nedsætte ventetiden over de næste 4-5 år.
Det er langt fra godt nok – men dog bedre end i Indien.
Her venter 50 millioner sager på at blive behandlet. Mere end 25% af sagerne er over 5 år gamle, og mere end ¾ af alle indsatte i indiske fængsler venter på at komme for en dommer.
New York Times anslår, at det, hvis der ikke gennemføres meget radikale reformer, vil tage ca. 300 år at komme til bunds i de indiske sagsbunker. The Times er uenig og siger ca. 480 år.
Det forventes, at Indien over de næste 50 år vil vokse til at være verdens 2. største økonomi …