Sag om ejerskab til bil vundet

Andreas Olesen har netop repræsenteret en bilkøber (”K”) i en sag om ekstinktion, dvs. sletning, af den oprindelige ejers (”OE”) ejendomsret. Andreas vandt sagen.

OE havde haft intention om at sælge bilen til en anden tredjemand (herefter ”T”). I forbindelse med at T besigtigede bilen, skulle T overføre købesummen til OE. Betalingen gik dog ikke igennem, hvilket T begrundede med, at der var problemer med bankernes betalingssystem – hvilket også var bekræftet i de nationale nyhedsmedier. OE udlånte herefter bilen til T med aftale om, at købsaftalen ville være endelig, når betalingen var gennemført.

T satte dog umiddelbart herefter bilen til salg, hvorefter T indgik aftale med K om at købe bilen. Der blev efterfølgende rejst tiltale mod T for bedrageri for forholdet. OE gjorde under sagen gældende, at bilen skulle tilbageleveres til OE med henvisning til bestemmelsen i Danske Lov 6-17-5. Bestemmelsen, der efter formuleringen omhandler tyveri, skulle ifølge OE kunne anvendes også ved andre former for berigelsesforbrydelser, f.eks. bedrageri.

Andreas Olesen gjorde heroverfor gældende, at Danske Lov 6-17-5 ikke kan udstrækkes til at omfatte bedrageri, da der ikke gælder de samme beskyttelseshensyn, som overfor personer udsat for tyveri.

OE anførte, at K havde været – eller burde have været – i ond tro, da T ikke kunne fremvise den originale udgave af registreringsattestens del 1, og da T havde tilbudt K at købe bilen markant under markedsprisen.

Andreas Olesen anførte heroverfor, at der ikke havde foreligget forhold, der var egnet til at bringe K i ond tro. T havde til dels haft registreringsattestens del 2, og til dels kunne T fremvise et billede på sin mobiltelefon af registreringsattestens del 1. T havde derudover haft et indgående kendskab til bilen, der stemte overens med, hvad K selv havde konstateret i bilbogen. T havde desuden ikke tilbudt en pris, der var så langt under markedsprisen, at det burde have skabt mistanke hos K.

Afslutningsvist gjorde Andreas Olesen gældende, at OE havde udvist betydelig uforsigtighed ved at lade T – som OE ikke kendte i forvejen - køre væk i bilen, trods betalingen fra T ikke var gået igennem. OE havde desuden ladet T være alene med alle bilens papirer i et længere tidsrum, i hvilken forbindelse T havde haft mulighed for at affotografere registreringsattestens del 1. Dermed havde T haft adgang til koderne på begge dele af registreringsattesten, hvilket T senere brugte til at omregistrere bilen direkte fra OE til K.

Retten nægtede at fremme anmodningen fra OE med henvisning til de af advokat Andreas Olesen fremførte argumenter. Andreas vandt således sagen.Sag om