En glad bilkøber
Advokat Andreas Olesen har i november 2022 fået fuldt medhold ved Retten i Aarhus i en sag, hvor han repræsenterede køberen af et køretøj.
Køber havde før aftalens indgåelse meddelt sælger, at han ikke turde købe køretøjet, hvis ikke der forelå en TÜV-godkendelse.
Advokat Andreas Olesen gjorde under sagen gældende, at sælger havde misligholdt aftalen væsentligt, da en sådan godkendelse ikke forelå, og at sælger endvidere havde handlet svigagtigt ved urigtigt at oplyse, at køretøjet var godkendt.
Sælger, som var en større bilforhandler i Aarhus, gjorde gældende, at køber havde accepteret den manglende godkendelse, og at køretøjet i øvrigt var købt uden reklamationsret.
Køber kan nu endelig tilbagelevere køretøjet og få hele købesummen tilbage. Sælger skal herudover betale renter af kravet og dække købers omkostninger ved at føre sagen for retten.