Vi bruger cookies - Læs om hvad vi bruger dem tilOK, forstået
Lige nu:
T: (+45) 82 82 81 81
17. april 2019

Hvorfor skriver vi som vi gør?

På UNIVERSADVOKATERs hjemmesider og sociale medie-sider finder du ikke meget jura. Det er der en forklaring på.

Vi kan en sjælden gang give et hint om en ny generel regel, som man bør være opmærksom på. Men skriver vi om selskabsspaltning, keder vi dem, der vil læse om dødsbobeskatning. Og under alle omstændigheder ville vi kun kunne beskrive nogle få brikker i det puslespil, som du så måske selv lægger for derefter at bebrejde os, at det ikke hænger sammen. Vi hører til blandt de fagfolk, der mener, at nemdoktorer og netadvokater som regel er bedst til de sundhedsmæssige og juridiske småforkølelser, der kan klares i håndkøbsudsalget.

I stedet forsøger vi at give dig en fornemmelse af, hvem vi er, hvad vi står for, hvilke mennesker vi er, for på den måde at give dig mulighed for at beslutte, om det er os, der skal hjælpe dig bedst muligt gennem juraen. Det tror vi på er muligt. Derimod bliver du ikke klogere på, om vi er gode eller dårlige advokater, fordi vi på vores hjemmeside omskriver et par afsnit fra Karnov og Folketingstidende.

På vores citatside (https://www.universadvokater.dk/diverse/citatsamling/) finder du bl.a. følgende af Roy Cohn: ”I don't want to know what the law is, I want to know who the judge is.”

På lidt kringlet og bagvendt facon udtrykker det vist samme opfattelse.

 (Cohn var en noget tvivlsom størrelse - chefanklager i 50’erne for Joseph McCarthys terrorregimente og senere personlig advokat for Donald Trump. Blind høne … Men det er en helt anden historie).

Dudal Webdesign